tirsdag, juli 25, 2006

..på escort-overload

Hidtil særeste arbejdsdag nogen sinde. Har siddet i 6 timer og surfet på escort- og massagesites, med alt hvad der dertil hører af hæslig webgrafik og andre meget grafiske fremstillinger.

Forklaringen kan jeg ikke komme med, det er hemlignemligstemplet har fra Axel Films øverste autoritet. Men jeg kan afsløre så meget som, at jeg har fået den utaknemmelige opgave at stæse nettets mest vamle sider igennem for at finde en mulig annonce for en trafficket pige fra øst af.

Så derfor er dagen gået med:

Krystalpigerne. Passiongirls. Eventyrpigerne. Sommertøsen.

Nej, vi taler bestemt ikke om de seneste tiltag for Bratz-dukker. Det er præcis hvad det lyder som om: Navne på escortbureauer og massageklinikker (Og hvad siger dét i øvrigt om Bratz-dukkerne, jeg spør' bare..).

Jeg føler nu, efter disse kvalmefremkaldende, men på sin egen måde sygt facinerende timer, at jeg ved alt (for meget) om, hvad der gemmer sig bag disse navne:

Jeg har fattet, at en pige i branchen aldrig er officielt yngre end 21 år, for så er det ulovligt, men at en 26-årig sagtens være 46. Jeg har regnet ud, ved at sammenholde ord med billeder, at "åleslank supermodelkrop i verdensklasse" svarer nogenlunde til en benet skolebibliotikar godt oppe i årene. Jeg er med på oliemassage og intimcocktails, og den eneste 'nationalret', jeg ikke har gennemskuet endnu, er den sjældne og yderst velbevogtede "italiensk".

Italiensk vil jeg mægtig gerne vide hvad er. Det er nemlig en del af stridens kerne i et interent opgør mellem to af branchens store spillere, nemlig "Cheri" og "Anja", to friske piger som er friske på det meste og som tilsyneladende heller ikke går af vejen for en bitchfight. Det har jeg lært på fora'er her i dag, mellem mine søgninger. Det var fuldstændig som en hardcore-version af "The Bold and The Beautiful", og holdt mig i åndeløs spænding mens den animerede intro til RødovreTøzernes site gjorde sig færdig.

Jeg har ikke kunnet læse mig frem til den helt præcise baggrund for deres krig, men det er vist noget med annonceplads i første omgang. Men så tilspidsedes situationen under portalen Venusloungens årlige sommerfest, hvor en herre, der går under navnet "Kordegnen", mente at have spottet "Anja" gestikulere en skinbarlig fuckfinger (!) mens "Cherie" holdt sin tale!

Dette gjorde ikke klimaet mindre hedt i saunaen, på trods af, at man skulle tro, at piger i netop denne branche havde prøvet det der var værre end en langemand rakt i deres generelle retning fra et par meters afstand.
Men alle har deres grænser. Og da den ophidsede "Cheri"s kæreste, kaldet "Growler", i let overrislet tilstand valgte at bidrage med hårde beskyldninger omkring "Anja"s person, kogte tingene over. Aftenens afslutning meldes der intet om, men vi må gætte på, at der skulle mere end et "Golden Shower" til at køle gemytterne ned.

Mne nu kommer vi til det italienske: Næste dag ringede "Cheri&Growler" til "Anja", som formentlig plejede sine tømmermænd i jacuzzien. "Cherie" vilel gerne slå én ting fast: Det var hende, og alene hende, som havde brugsretten til teknikken 'italiensk'. "Anja" havde værsågod at fjerne den fra sin menu. Ikek tale om, sagde "Anja", og fortsatte så kampen via sin egen hjemmeside, mens "Cheri"s version fyger over skærmene på Venuslougen.dk. Hver lejr har sine støtter, og der spares hverken på trusler eller ukvemsord. Det er helt fremragende.

Til "Cheri"s forsvar skal det siges, at går han ind på hendes hjemmeside og ser under anmeldelser, så er der flere tilfredse kunder, som fremhæver hendes 'italienske' behandling. Måske er der en pointe i, at det "Cherie", som er ophavet til teknikken, og dermed selve kilden, hvis man vil opleve 'italiensk' som hvor moder lavede det. Eller..ikke min mor. Men andres mor. Nogles mor har vel...italienere, i al fald.

Hedigvis er dagen forbi nu, og jeg behøver aldrig mere tænke på "Anja" og "Cherie" - og hvis jeg ser bare én til koralrød negligé draperet over en udtjent kvindekrop med silikonebobs, som er akavet placeret på en slidt leopardpuf, så kaster jeg op over tastaturet.

Det samme gælder, hvis jeg skal læse flere sørgelige eksempler på sørgelige mænd, der i deres sørgelige forsøg på at købe sig til et sexliv og retførdiggøre dette som værende ganske sundt og fair, skriver sørgelige anmeldelser af en sørgelig thaipige, som i deres kritiske feinschmeker-øjne leverede en sørgelig indsats.

I stedet tager jeg ind på da place to be, MS Stubnitz og hører noget metal, som hedder "Birthday Massacre" og som Søren Koch (Nr. 4 på Nikolais liste over vildeste goths, han kender, se hans blog på www.fejerforfolk.blogspot.com) har fundet.
-Og hvis jeg dér tilfældigvis skulle være så uheldig at møde en goth i rød negligé, slå jeg hende hårdt på næsen og siger at hun skal gå hjem i bad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar