onsdag, juli 12, 2006

...hende som gjorde alvor af truslen

Det skla ikke siges, at jeg er den, der ikke holder mit ord. I det tilfælde at jeg ikke får skrevet andet hele ugen, laver jeg her, til læsernes og min fælles tidsbesparelse, en zip-pakket alt-i-én udgave af et standart blog-indhold for, say, en uges tid her på blogger.com. Baggrunden for denne økonomiserings-løsning er det indtryk, jeg har fået ved at kigge forbi venner og bekendtes blogs fra tid til anden gennem det seneste års tid. Via denne spionvirksomhed har jeg afluret de vigtigste strategier, så jeg nu kan udkonkurrere hel opmærksomhedsmarkedet og blive førende i selvudleverende/SLASH/selvpromoverende BS! Vælg min blog - hurtigere, nemmere og DONG på alle ord med bindestreg!

Here goes:

Eksistensiel overvejelse med dagligdags afsæt:

Københavns Hovedbanegård, kl. ca. 16.30: Et jysk, pastelfarvet ægtepar knaldede ind gennem regionaltogets døre før vi, der skulle af på hovedbanen var nået ud. Min sidedame trådte ej til side, men knaldede igen, hvilket fik ægtemanden til at snerre "Hvad har du gang i, do?". Min (nydelige) sidedame reagerede uventet: Hun langede resolut ud efter herren, akkompagneret af et ærkevesterbronx'sk "Hva' har du sæl gang i! La' os da for helvede komme ud først, din spaaade!".

Jeg var noget benovet over hendes reaktion. Og over min. Så groft, så resolut aggressivt, så utiltalende - og så alligevel, så meget en befrielse at opleve. For en gang skyld én, der brød med pænheden og køkulturen og sagde fra med store bogstaver overfor én, der overskred hendes grænse der på trinbrættet.

Hun stod bag mig på rulletrappen, og jeg stod og tænkte med et halvt øje over skulderen. På den ene side var hun mig dybt frastødende med sit flade klaps til den møvende jydske skulder. På den anden side en stenbro-Jeanne D'Arc (DONG!), forløser for den ophobede iritation, der lynhurtigt opstår i et proppet tog og for den perverse lyst, vi vist alle kan føle, til at sætte en trumf bag sin indignation med lidt uventet vold. Den psykose, vi nogengange beder til vil komme, når verden er for urimelig, ognoget i os bare vil glemme reglerne og afreagere fysisk på såvel mennesker som obsternasigt murværk.

Det kan også være, at hun bare var en dum havgasse med PMS, der ødelægger dagen for andre. Men hun slog en jyde, og det tæller i sig selv for et par point.

Top tre over bedste kebabsnask i KBH:

3) Mujaffas på hjørnet af Gasværksvej og Istedgaden. Ikke vild gourmet, men hurtigt, billigt, venligt og medinteriør i den kendte Amerikansk-Diner-møder-Kashba-og-kunstige-blomster-stil.

2) Konya Kebab på Istedg. og Absalonsgade. Trægrillen er enorm, blankpoleret og gør forskellen, og man får rædselsfuld, men velment tyrkisk thé for free, all u can wince at. Sukker hjælper.

1) Den hvor min gamle kung fu-træner Abduls fars menighed hænger ud, lige lidt længere ude af Nørrebrogade end Nørrebro station. Den har stjerner over døren og et imponerende indgangsparti i det hele taget. Og laver det bedste. Punktum. Den med dej om og tomatsovs er Profetens (PBWH)'s favorit, siges det. Også min.


Resultaterne af mit favoritsportshold kampe i ugen:

(Følgende er fundet ved at kigge på s. 10 i Politikens og slå en terning, derefter improvisation)

Heltene fra Hafnafjördur smadrede TVMK Tallinn 3-2 i Champions League kval'ens første runde. Det er kun den første kamp, men det tegner sgu' pænt for drengene. Især Atli Gudnasons scoring i det 90'ene minut var klasse - det bliver et spændende efterår foran Eurosport.

På Aalborg Travbane vandt Dylans Rookie suverent med Flemming J. ved tømmerne igen igen - der er krudt i den krampe...

Nogle links jeg har set i ugen:

www.martialarts.dk - alt fra Krav Maga og Kung Fu til sortkonservatisme og verdens mindste tissemænd. Off-topic er som at gå på Crazy Daisy i en provinsby med alt hvad der dertil hører af platheder, pikmåleri, patter, racisme og kampsport, når man bliver smidt ud.

Så er den klaret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar