mandag, juli 17, 2006

...hende som lige fulgte op

Denne weekend har ubetinget været en af de mest high-maintainance perioder i mit liv. Ikke som i højstress, men på den fede, læn-dig-tilbage-og-lad-dig-underholde-og-beværte-måde. Den måde er der sjældent nok af. Men jeg kunne godt vænne mig til det.

Fredag med Rungsteds lyksaligheder blev noget ganske andet end jeg havde forventet.

Ikke hvad angik selskabet, som var akkurart lige så god en griner, som jeg havde regnet med. Vi var faktisk rundt om både Peter Poet og de sindslidende fra årgang 1998, men heldigvis langt mere på nu'et og de historier, vi havde samlet sammen her på det sidste i vore respektive tilværelser. Nostalgi er godt, men i længden tomme kalorier.

Det virker bedst, når der også er andet at tale om. Eneste ændring i forhold til sidste post om emnet var, at vi var suppleret af Sophie, endnu en ultracool pige fra vores studieårgang, som sad med sin store integritet og misundelsesværdige pink Sabine Poupinel-kjole og gjorde det hele endnu mere spændende.

Jeg taler om Nokken.

Hvad er der blevet af det Nokken, vi der er vokset op i de grønne områder, engang kendte?

Hvor er det uinspirerede fransk-danske menukort, der ikke er blevet fornyet siden rucola var da funky shit? Hvor er det overstegte kyllingebryst i noget som hedder "pimentsauce"? Hvor er de halvmaritime, helkiksede interiørelementer præget af reb? Hvor er der lige noget messing? Hvor er den langsomme og ligeglade betjening, som enten er 17-årige gymnasiepiger fra oplandet eller bitre overtjenere i 40'erne, der stadig sukker efter dengang i 80'erne, hvor de vendte Renée Tofts verden på hovedet, når de jongelerede med champagne bag baren på Victor?

Hvor, spør' jeg bare. For vi så ikke noget til det.

I stedet fik vi en forkælelsens karettur med seksspan og kusk i liveri. Vi blev modtaget med champagne og smil, og derefter fulgte en lind strøm af tallerkner med udsøgte små stykker kostbar fugl, fisk og midtimellem, akkompagneret af vine, der ikke engang under tortur ville have vedkendt sig et artsslægtsskab med "Jeanne D'Arc" til 35,95 fra Netto.

Jeg er meget nem hvad angår serveringer: Hvis man tager sig tid til skære alt ud i miundrette bidder, stable tingene lidt og sørge for et sprødt skin, samt placere på fancy service, så er jeg solgt. Her hos Kasper og co. det det Nordsjællandske havde de stablet som om fanden var i hælene på dem, og garneret med lidt eksklusiv aske eller indkogt delikatesse hver gang. Og så smagte hver bid af ti gange så meget som man forventede. Fra appetizeren i neonfarver, hummeren, der stak halen forbi mellemretten, til det sidste marinerede jordbær. Det var fremragende.

Hvad er der sket? Jo, Kasper forklarede, at der var kommet nye ejere til, og at man havde valgt at ændre konceptet fra "Dyrt og Dårligt" til "Ikke specielt Dyrt, men Virkelig Godt". Nu oplevede jeg jo ikke noget omkring priser, vil jeg godt lige have slået helt fast med syvtommersøm og op på væggen i glas og ramme. For vi fik jo netop en middag, ganske gratis, with compliments, on da hauz (or at least on da masta of da hauz). Men jeg overhørte noget i retning af en nogle-og-2.000 kroner, og når man kalkulerer med fem piger, fem retter, plus en overflod af oste, og dyre druer til hver ret, så kan det vist kun ende ret rimeligt ud.

Og Godt - dén del var der i al fald ingen tvivl om.

Jeg vil anbefale alle, der vil blæse lidt guld af på en vidunderlig middag med ultrakompetent service, at sætte kursen mod Rungsted Havn og gå til Nokken på spidsen af kajen. Der er tilmed smukt og luftigt (I fredags faktisk så luftigt på terassen, at champagnen blæste væk inden den nåede fra flasken og ned i glasset, og vores hår stod som vimpler ud over rælingen, eller hvad det hedder på de kanter. Jeg tror af samme årsag ikke, at Peter Asschenfeldt bruger den del af restauranten meget).

Sejlersko og kabelstrik er heller ikke længere obligatorisk - men man bortvises helt sikkert heller ikke for det, og for nogle vil det jo sikkert være en del af oplevelsen at lege Onassis for en dag.

2 kommentarer:

  1. Ok, hvad er det lige nøjagtig den rare mand, Peter Asschenfeldt har gjort dig? Eller er det specifikt hans "hår" du er ude efter. Jeg er sikker på du godt må låne det en aften, hvis du spørger pænt...

    SvarSlet
  2. Er det en af dine homies, Peter? Du ku' jo være hans kæreste - du har det hele: Mørkhåret, langbenet og halvt så gammel som ham .. ;)

    -m

    SvarSlet