onsdag, juli 12, 2006

..hende som havde lavet sig en blog

-Så findes der en blog for mig og mine ramblings - nogle ville mene, at det er meget sært at det ikke er sket før, med mit generelle ordoverskud og uvilje til at lade verden stå uvidende hen om min gøren, laden og tænken. Men en mix af noget blufærdighed, noget "hvad skal man egentlig med det og hvem gider læse det?" og lidt usikkerhed overfor blogspot.coms opsætningsprocedurer har stallet projektet. Til nu.

Ændringen: Punkt ét gled af banen pga. at jeg læste fætter Frederiks hylende grinagtige blog på www.saasaamanligemig.blogspot.com, hvor blufærdighed såvel som visse tvivl om hvorvidt blogging er da shit eller simpelthen noget Stjerne For en Aften-virus, bliver vendt, drejet og endelig fejet af vejen. "Hvis hans cool kan bære det, ka' min også", tænkte jeg, og desuden vardet så sjovt, så sjovt, som sagt. Jeg er ikke den, der lader gratis spas gå min næse forbi: Sådan en vil jeg også ha'.

Punkt tre krævede blot lidt opmærksomhed og selvtillid. Det er latterligt nemt, hviklet nok peger på, at det latterligste vist er hende, som mente det var for svært. Eller som rent faktisk failede et forsøg i foråret. Men forhindring overvundet, nok om det.

Punkt to derimod, er det ømme af dem. Det eksisterer endnu, især sidste del af indvendingen: Hvem fanden vil læse skidtet? Og deraf kommer, hvorfor ik' bare skrive dagbog? Hvorfor go public med dine tanker, tumlerier, teorier, do's 'n' dont's, hot or not's, og endeløse top 5'er over de bedste sange, du hørte i 90'erne?

-Gemmer der sig ikke en lille patetisk gople indeni dig, som føler i sit lille heftigt dunkende gople-hjerte, at netop dine formuleringer og fortolkninger af hverdagens små, åh-så-finurlige indfald, har lige den skarphed, originalitet, vid og bid, som fortjener et kræsent publikums identifikation og skæve smil?
Er du ikke i al hemmelighed skåret ud til at blive lidt af en undergrundens D'Artagnan med den spidse pen - som så i denne hersens tidsalder er blevet morfet til en nettets Neo med keyboaredets blunt instrument mellem hænderne?

-Og gør det dig/mig ikke snarere til en oplevelsessamfundets Prinzen Rolle - en kiks blandt en hele række af ligemænd?

*ADVARSEL* Sporskifte forude* (Hold hænder og hunde inde i vognen):

-Okay, jeg har lige et bud: Denne type meta-blog-overvejelser indgår som første post i ca. 75 procent af alle blogs. Det er i sig selv er kiksestatus extraordinaire, at jeg falder i så let: Første post, og så bruger jeg den til at tude en flod over hvor utjekket det potentielt kunne være, at jeg havde en blog.
Så så man lige mig være hende, der sørgede for at mandsopdække sit image igen-igen. For hvis skyld, tænker jeg?

-For hvad var det ved fætter Frederiks blog, der gjorde, at jeg tænkte: "Én af dem, tak, med prikker på." Det var, kære læser, hvad enten du er der eller ej, at man kunne se, han havde det sjovt med at skrive skidtet.
Tanken om at nogen læste det, gav nok lidt ekstra smørelse til sætningsdannelsen. Men først og fremmest virkede det som noget, der kunne være en fest at hakke ind på keyboardet, helt og aldeles for ens egen, private skyld.

Derfor: Den skriftlige masturbation længe leve her på siden!
Jeg vil ikke undskylde så meget som én gang mere for blog som koncept, jeg vil fejre og feste med mine prikker.

- Jeg vil svælge i top 5'er over sko-trends, der aldrig skulle have set dagens lys, jeg vil udbrede mig i detaljer omkring et hvert trip - good or bad - der sender mig afsted netop dén dag, jeg vil poste et jammerligt hjertesmertedigt om min elskede Nikolai, hvis det lige er dét, jeg føler for at gøre (...og er sikker på at han ikke får netadgang lige foreløbig), og jeg vil med vold og magt gøre enhver dagligdags hændelse på posthuset til afsæt for højtflyvende eksistensielle overvejelser og/eller humor.

Ok, det sidste er lige skrap nok. Men ellers.

- Nå - okay, så så man lige mig være ligeglad med, om nogen læste det her. Det er ikke det, der er idéen, uanset hvad goplen mener (Den mener at jeg skal rundposte en mail med min blogadresse, subsidiært mener den, at vi skal gå ind og se Pirates 2, så den kan se sin storebror i rollen som Kraken). Det er for min egen skyld, min alene, og jeg er allerede vild med det.



....menøhhhh...Er der nogen?

10 kommentarer:

  1. Jeg er her sgu Marie, bare rolig du bliver læst. Og tak for de pæne ord forresten, og ja du har ganske ret, jeg har det sgu sjovt med at skrive skidtet, selvom det nu også er et slid og jeg selv synes jeg har tabt noget af den sproglige pust på det sidste.

    Men lige til det med hvorfor have en blog. Jeg er kommet frem til at det fede ved bloggen fremfor ved dagbogen(som jeg aldrig har ført(jo der var vist to dage engang for en del år siden)) er, at ideen om et publikum gør det hele lidt mere forpligtende (og udadvendt, rettet mod den teoretiske læser). Der kommer en form for deadlines, og det tvinger en til at skrive. Og det er sgu cool, for jeg har ikke fået skrevet (useriøst) nær så meget som jeg gerne ville siden jeg holdt op med at have tysk, fysik, matematik og hvad havde vi af fag, som jeg ikke deltog aktivt i i gymnasiet.

    Det var vist bare det, jeg lige ville sige.

    Jaha ordrigt som altid, men det er vist en familielidelse. Det er jo ikke af ond mening, men når nu vi faktisk ved bedst, så er vi jo nærmest forpligtiget til at fortælle andre hvordan verden hænger sammen og hvilke tanker vi har gjort os om den.

    P.S. Rigtig godt med prikkerne.

    SvarSlet
  2. P.P.S. Husk at overveje hvad blogger.com folkene ganske vittigt kalder mor-faktoren eller sådan noget. Tingen er jo, at der faktisk er folk, der læser med, og nogle af dem havde du ikke lige regnet med eller håbet på. Jeg blev lidt overrasket da jeg fik en comment fra en fra mit gamle arbejde der også er tilknyttet Udenrigsministeriet.

    Det er f.eks en overvejelse værd om du vil have dit fulde navn stående... siger den lidt ældre fætter.

    SvarSlet
  3. Hey fætter Frederik,

    Fedest at min blog-inspirator kigger forbi som den første. Mht. Mor-faktoren, så er den klart værd at tage i betragtning. Måske man skulle slette det navn, nu du sir' det...tænkte ellers på det som et udstillingsvindue for gople-ambitionerne om eksponering, men dem har vi jo afskrevet nu - på skrift endda.

    Om meta-tingen: Ja, jeg tror også at man gider lidt mere og småklukker lidt oftere over sig selv, når man potentielt har et publikum - selvom det kun skulle være en tilfældigt browsende ukrainsk IT-studerende, som ikke kan læse dansk. Men ja, vi har jo også nogle ting allesammen, som vi gerne vil fortælle verden, i modsætning til bare at holde for os selv. Det er godt at dele ud, generelt.

    Og så har vi jo ret, du har helt ret.

    kh m

    SvarSlet
  4. You go, girl - rid den Blog! :) Det er altid forunderligt, og frem for alt vanvittigt underholdende at lytte til dine tanker.
    Og mht. digt vil jeg lige komme dig i forkøbet:

    "Blot en duft fra din stemme,
    et sekund fra dit hår,
    hvor jeg værdsætter smagen
    af dit smil fra i går,
    Jeg fordøjer din latter,
    mens jeg gemmer dit blik
    - dine små skriblerier
    gir et sanseløst kick!"

    Glæder mig til at følge med i dit daglige univers - både på og udenfor Bloggen.

    SvarSlet
  5. Hej Marie!

    Velkommen i Cyberspace - altså i sådan en fast manifest blogform.

    Jeg er afsindig glad for at jeg nu kan få en regulær dosis Marie. Det er især dejligt siden jeg nu skal til Oslo i 2 år, og uden tvivl vil savne dine indsigtsfulde bemærkninger om alt lige fra fluffies, trafficking, piger og vores kulret venner.

    Jeg har jo også forsøgt at opretholde en side på www.akiaby.dk - og det er da ofte kun min retfærdige harme der gør at jeg gider opdatere den. Lykken vil så nu, at jeg rejser. Dermed bliver siden måske lidt mere personlige beretninger og derved meget mere interessant ;-)

    Inden jeg rabler videre vil jeg bare benytte chancen for at sige; TILLYKKE MED SIDEN!

    SvarSlet
  6. Nikolai,

    I carry your heart with me (I carry it in mine)

    - m

    SvarSlet
  7. Andreas:

    Det hedder furries.

    Det er hemmeligt for din skyld at jeg oprettede bloggen her, fordi du har valgt at forråde os alle og især mig, og drage væk. Men du skal ikke tro du slipper for mine monologer og klogheder, når du sådan vælger at skrive historien om dig selv i Norge, langt fra venskabets snærende bånd - derfor denne blog. Jeg lover at følge din intensivt, and I shall link it - gees, du vil være savnet!

    Alle: Læs med hos Andreas, der kan i måske endda blive klogere på negere, tortur og det mørke Norge.

    SvarSlet
  8. he has a good point this contact form read the full info here Gucci Dolabuy read this article dolabuy

    SvarSlet