torsdag, juli 27, 2006

...forvirret

"Blodigste dag i Israel hidtil", stod der på forsiden af Politiken i morges. For et par dage siden var det den blodigste dag i Libanon - i denne omgang krig, forstås.

Det mest skræmmende ved de daglige rapporter er næsten én selv: Hvordan man efterhånden er i stand til at læse en sådan overskift uden at få sin chokoladecroissant galt i halsen.

Det er tilvænningens magt. Og uvirkelighedens. Det er ikke fordi, jeg ikke forstår, at der er mennesker bag dødstallene, eller at jeg tror det er så fjent fra Danmark, at det ikke rager mig. Jeg er helt nede med den globale rædsel, den brændende situation i mellemøsten bør indgyde hos alle borgere i - verden, faktisk.

Jeg oplever også forskellen som nærmest naturstridigt stor mellem min sikre hverdag i Københavns gader og det kaotiske helvede, Politikens jævnaldrende skribent fra Beirut beskriver hver dag i avisen. Jeg kan mærke det hele i maven, og som en kedel, der koger over i min fatteevne, når jeg lægger croissanten og virkelig prøver.

Problemet er, at jeg ikke forstår det. Jeg forstår ikke, hvorfor det sker. Og derfor går det galt for mig med det kolde, klare overblik, der er en forudsætning for et reelt engagement.

Hver dag er Politikens fire-fem første sider fyldt med tilstandsrapporter, reportager, analyser, kommentarer, oversigter og den ene personlige vinkel efter den anden. Jeg læser det troligt. Og jeg bliver informeret, men ikke et hak klogere.

Jeg ved godt hvem, der slås. Og jeg ved hvor, hvordan, og principielt også hvorfor. Historie, religion og magtpositioner, samt at det ikke er sort/hvidt med gode og onde og at alle har blod på hænderne forstår jeg også.
Men der er så mange mellemregninger i den nuværende konflikts udvikling, jeg ikke kan få til at hænge sammen, og jeg kan slet, slet ikke nå et facit af nogen art.

Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kendte Steen Bostrup. Han var min barndoms troværdige myndighedsstemme direkte fra monopolet, vores egen. pålidelige Mr.News før der gik inflation, celebrityisme og Jes Dorph i begrebet.

Jes Dorph er tydeligvis dybt utroværdig - det fremgår af hans vigende hage og dårlige humor - og ham ville jeg end ikke bede om råd til hvor jeg skulle købe toiletpapir. Men hvis jeg var du's med Steen Bostrup, så ville jeg ringe og spørge ham:

"Hvad er det, der sker, Steen? Hvad er interesserne bag, at der nu er åben krig - sådan rigtigt, under principperne og truslerne, hvor ligger hunden så begravet?

Hvad forestiller Israel sig, at der skal ske? Vil de besætte Libanon, måske også Syrien? Har de overhovedet kapacitet til at gennemføre og opretholde sådan en besættelse?

Hvis ikke de vil det, hvad er det så der sker? Er det virkelig alene en magtdemonstration, som de regner med kan skræmme Israels fjender nok til at lade dem være i fred? Og hvor meget magt føler de mon, at de skal demonstrere? Og tror de virkelig på den selv?

(I øvrigt Steen, jeg har forstået det med gidslerne. Jeg tror selvfølgelig bare ikke, at det kun er det, det går ud på - det ville være helt vanvittigt i vores verden med den spæmdte situation, at reagere så voldsomt alene på tre gidsler og risikere en atomkrig, ville det ikke, Steen?)

Hvorfor blandede Hizbolla sig lige på det tidspunkt? Netop som Israel viste, at de svarede igen med raketter på gidseltagning, skulle de også lige ha' et par gidsler med raketter til - hvorfor lige nu?

Hvad med de andre arabiske lande? Er de vrede nok på vesten og selvsikre nok til måske pludselig at give fanden i det hele og bombe Israel væk?

Og mest af alt: Hvad regner de med, alle sammen, Hizbolla, PLO og Israel, overhovedet med kan blive udgangen på det her?

Vil de faktisk have 3. Verdenskrig, og hvad er deres interesse i det?

- Jeg forstår det ikke, Steen. Det virker fuldkommen afsindigt på mig, og jeg kan ikke diskutere det sagligt før jeg begynder at forstå bare lidt af det. Så jeg kan danne mig en slags holdning. Ring venligst tilbage. Tak."

Suk...jeg havde håbet, at jeg måske ville få lidt overblik bare af at liste mine sprøgsmål. Men det sklete ikke. Jeg er stadig lige forvirret og bekymret.

Jeg kan mærke en overspringshandling snige sg ind på mig. Har ikke flere croissanter. Så I får en top 5 lige om lidt...

3 kommentarer:

  1. Hej søde Marie,

    Fedt indlæg - jeg tror vi er mange der har det sådan. Mest af alt så giver det mig trøst, at du ikke bare springer direkte videre til kultursektionen når du ser forsiden.

    Jeg er absolut ikke klog på mellemøsten, men har lige et par links som du måske kan bruge som supplerende nyhedskilde.

    http://www.akiaby.dk/?p=175 - http://www.akiaby.dk/?page_id=17

    Al-Ahram, som er en glimrende avis
    http://weekly.ahram.org.eg/index.htm

    Reuters humanitære nyheds-side
    http://www.alertnet.org/db/crisisprofiles/LB_CRI.htm

    Crisis-group: alle de analyser du har brug for
    http://www.crisisgroup.org/home/index.cfm?

    Sig til hvis Steen svarer...

    SvarSlet
  2. Det var en god comment, Andreas, jeg kaster mig over links. Tax

    SvarSlet
  3. Og så er der en Q&A omkring konflikten lavet af Human Rights Watch: http://www.hrw.org/english/docs/2006/07/17/lebano13748.htm

    SvarSlet