onsdag, oktober 25, 2006

...klar i halvegen med en disclaimer

Mens vi venter på flere billeder af Toscansk landidyl, børn i mærkelige køretøjer, pingvin og WC samt fotos af mig med et næb og en beruset hund, så vil jeg gerne have lov til at komme med en vigtig udtalelse.

Kan I huske den post, som hed "..udenfor kontrol", og som handlede om, hvilket tragisk scenario, de purunge famous-for-nothing-celebs er udtryk for? Og hvor ulækker og rædselsfuld, vores rovdrift på dem er? Og hvor dybt ironisk og trist, det forekommer, at de selv synes at jagte det hele med en billion kilometer i timen iført vintage-stiletter, Red-Bull-Og-Vodka-Brandert, ingen trusser og alt for store solbriller?

Det hele står ved magt. Men jeg vil gerne have lov at tilføje en nuance til mine holdninger.

Hvis man læser hele indlægget fra tidligere, vil man forstå, at jeg ikke mener, at disse piger/drenge/knælere er uskyldige ofre per se.

En 8-årig dreng uden stemmeret, som sidder i en luftgynge-gondol, og som dør fordi to jagerfly in hot pursuit, et fra Nordkorea og et fra USA, fræser igennem forlystelsesparken skydende med missiler efter hinanden, hvorfor de rammer luftgyngen og den styrter brændende til jorden under vægten af flyene, er et uskyldigt offer.

En flok unge, cokesniffende exhibitionister, som ikke forstår at passe på sig selv, er ikke.

Men det er stadig noget ækelt noget at snage som sindssyge i deres privatliv og få dem til at græde på åben gade. Og så tage billeder af det.

Undtagen - og her kommer det: Hvis den cokesniffende, uansvarlige exhibitionist er Lindsay Lohan.

Hvorfor? Svaret følger i både kort og lang version, for dem, som har bedre ting at tage sig til end at læse celebrity-gossip på min blog.

Kort: Hun er rædselsfuldt irriterende, snotforkælet, hun beder selv om det, og hun fortjener ikke bedre. Og hun er blank som et brædt. Huskede jeg at sige, at hun er irriterende? Det er hun.

Brug for flere grunde, eller måske lidt baggrund? Læs videre:

Lang: Da vi tog til Italien købte jeg et britisk Elle-blad med nævnte pige på forsiden. Det indeholdt også et interview med hende, og jeg var meget opsat på at læse, hvordan den lille Lohan tacklede sin mærkelig situation og alle de mennesker, som ville have en bid af hende, ikke bogstaveligt talt.

Interviewet var sjovt skrevet, på den fede måde som mange af de store dameblade gør det på: Journalisten skriver en sides penge med en meget personlig introduktion til personen og dennes baggrund, plus lidt detaljer om interviewets forløb etc., og derefter går interviewet i gang. Her er det spørgsmål-svar, og ikke så meget journalisme imellem.

Jeg kan ret godt lide denne form, selvom den er meget Lego-klodsagtig journalistisk set. Den kommer måske ikke vildt i dybden i sleve interviewet, men den foregiver heller ikke at være mere end den er, og den lægger intreviewpersonens bidrag åbenlyst - what they are is what you get. Hvis de siger noget klogt og indholdsrigt, er det til at se med egne øjne, og hvis de er Paris Hilton, så tough shit.

Eller hvis de er Lindsay Lohan.

Journalisten startede i denne artikel med at fortælle om, hvordan han havde brugt måneder på at få Lindsay til at holde sin aftale med ham. Hun havde aflyst eller var udeblevet gang på gang. Endelig mødes de, og hun klør på med at råflirte fra første færd. Fint nok, barnlig og umoden er ligesom den røde tråd her.

Og den følger vi. For interviewet viste ret tydeligt hvad Lindsays hovede er fyldt af:

- At det er ledt at ingen snakkede om, at Ashley Simpsons næse er blevet opereret, når alle taler om, at Lindsays bryster har skiftet størrelse markant gang på gang, og at hun var ligeglad med at Paris Hilton - som hun er uvenner med pt. - var på en natklub, og derfor bare gik ind og blev konfronteret med The Wrath of The Heiress.

(Dette er i mine øjne vigtigt på linje med ting du overhører i kantinen på Gl. Hellerup Gymnasium i spisefrikvarteret. Og det faktum, at det sættes på tryk og på en eller anden måde bliver dagsordensættende, er nærmst utilgiveligt irriterende. Men det er jo ikke decideret hendes skyld at dette ligegyldige vrøvl er trykt i flere hundrede tusind blade nu, men journalistens. Ikke desto mindre ..)

- At hun nyder opmærksomheden fra paparazzi og sladder journalister, at hun kan blive bekymret, når der ikke er paparazzier i hælene på hende og når der ikke skrives om hende i sladderspalterne, for "..don't they care anymore?", og at hun selv fodrer dem med historier om nye kærester - ofte fiktive, fordi "..If they fuck with me, I'll fuck with them".

(Dette viser i mine øjne at Lindsay Lohan har en helt unik tilgang til det at hævne sig på folk: Som jeg ser det, så går det ikke hårdt ud over paparazzierne, at hun får et rygte som en hore fra Hollywood/Helvede. Det går kun udover hende selv. Og gør paparazzierne rigere. Så ligningen er rettere: "..if they fuck with me, I'll fuck myself more up, and make them rich". Hvilket ikke giver plus på bundlinjen, i al flad ikke hos Lohan. Tumpe. Eller teenager.)

- At hun arbejder utroligt hårdt, og at hun ikke kan tolerere starletter, som sætter sig ved siden af hende (Eller Kirsten Dunst) til en fest, lader sig fotografere af paparazzierne, og derpå gør karriere med eget tv-show og andre vinder-jobs.

(I mine øjne er det måske årets bedste eksempel på et tudefjæs, taget i betragtning, at en af de seneste Lindsay Lohan-nyheder på sladdersiderne var da instruktøren og holdet bag hendes næste film, "Georgia Rule", offentliggjorde et brev hvor de stillede hende til ansvar for adskillige aflyste optagelser grundet hendes fravær, som skyldtes tømmermænd. Og med hensyn til det med starletterne, så tror jeg hun skal være meget stille og meget glad for, at nogle gad fotografere hende i nærheden af de rigtige mennesker (Læs: Paris Hilton) på det rigtige tidspunkt for et par år tilbage, da hun stadig bare var en barne"stjerne" fra Disneys stald og stadig kunne være endt som Macauley Culkin.)

- At hun forlanger total troskab fra en partner, men selv vil have lov til at have sex med hvem hun vil, mens forholdet varer, og at hendes tidligere kæreste Jared Leto var "..paranoid.." fordi han ikke ville have hende på besøg hvis hun havde 14 paparazzier med.

(Dette viser i mine øjne, at hun bare er umoden, urimelig og irriterende)

Så indtræffer en seance i interviewet, hvor Lindsay får hentet en kosmetolog ind på restauranten, hvor interviewet foregår, for at lægge en spray-tan på hende til denne aftens celeb-party. Aftalen var oprindelig på hendes hotel, men den har hun således også fucket, for at vende tlbage til begyndelsen.

På trods af to personlige assistenter og en mor, der rejser rundet med hende som manager, formår hun altså at administere sin kalender med samme punktlighed som en hashblæst efterskoleelev kører sine aftaler med forældre, fransk-stile og tandlæger. Så umoden, at det isner i tænderne - på mig, altså. Men jeg har også ditchet min tandlæge i 1½ år...

Nå.

For at vende tilbage til spaytan-damen. Der er ingen stikkontakt på toilettet på restauranten, så Lindsays smarte plan B går i vasken. Men no worries, det betyder blot, at spraydamen må sætte sig pænt og vente mens Lindsay spiser sin artiskok og gør interviewet færdig. Hun er sikkert timelønnet, så problemet er ikke hendes. Og heller ikke Lindsays., åbenbart.

(For-Kæ-Let! For-Hel-Ve-De!)

På dette tidpunkt af interviewet var jeg så irriteret på hende, at jeg kun ønskede at læse om noget, der gik hende dårligt.

Se, sådan virker disse mekanismer. Pludselig er jeg blevet del af haderne, uden anden grund end at en pige i USA er nogenlunde gennemsnitligt åndssvag af forkælede teenagere at være.

Men måske viser det bare, at forkælede teenagere er himmelråbende irriterende, forsinker verdens gang og skulle pines i kældre, og jo mere man zoomer ind på dem, jo mere åbenlyst bliver det.

Måske er det endda konklusionen på hadet mod disse piger.

Men, anyway, det er ikke sidste ord fra Lindsay. For jeg fik virkelig mit onde, hadske ønske opfyldt med dette sidste citat, en kerte af ignorance i en en mørk verden af viden og baggrundforståelse:

Lindsay Lohan fortæller at hun har fået en lighter med et Andy Warhol -citat, som "..means so much to me."

Hun kan ikke helt huske ordlyden, men det er noget med "..everybody will eventually have their fifteen minutes of fame".

Og det, siger Lindsay, er rigtig for hende: "It means: These days are not coming back, let's enjoy ourselves, you know? "

....

Lyt så her, lille dumme Lindsay Lohan: Det er ikke et carpe diem-citat.

Det er et citat, som handler om, at i vores postmoderne/massemedie/whatever-kultur kan hvemsomhelst få femten minutters berømmelse, uden at kunne noget, uden at blive til noget, og uden at nogen husker dem bagefter.

Det er et citat, der handler om tomheden i den berømmelse, du lever i og af.

Og ja, du kan vel til dels godt tolke det sådan som du gør, for festen er også en del af det. Men tomheden er pointen.

Og den person, som forærede dig den lighter, har givet dig den som en gigantisk fornærmelse. For du er personificeringen af Warhols citat: Du er en hvemsomhelst, som er liegglad med, om berømmelsen er kort, eller hvad den er der for - bare den er der.

Hvis ikke du strammer op, læser en bog, opfører dig ordentligt, og spiser dine artikokker op, så er jeg bange for, at det vil gå dig ilde.

Ja, det var det. Jeg synes stadig det hele er trist, og at verden sikkert ville være et bedre sted, hvis ikke vi allesammen hatede Lindsay Lohan og de andre talentløse teenagere på globalt mobningsplan.

Men sålænge hun er så røvirriterende og selv elsker den negative opmærksomhed så højt, så synes jeg ikek at vi skal spilde mere energi på at være fair overfor hende.

Så jeg starter: Jordbærhjelm!

I bedste mening,

marie

4 kommentarer:

  1. He...Jeg synes faktisk også selv, at det er sjovt...

    Det er en slags befrielse at hate. En lille skyldig eufori af en art. Lidt som at pille i sår. Uhyggeligt.

    Tror at jeg, uden at det var hensigten, er ved at udvikle denne blog til et studie i hate'ingens mekanismer, med mig selv som både forsøgskanin og forsker i kittel, clipboard og brille på næsen

    Og så: jf. min sårpille-analogi, kunne man lave det kreative lille ordsporg om hele det her celeb-helvede, plus at vi hader dem, men bliver ved at dyrke den: "It won't get better if you pick on them"

    Nøj, jeg er original sådan en torsdag.

    SvarSlet
  2. Skræmmende i din originalitet, vil jeg vove at påstå. Denne post af din er besat med en feber-lignende ildhu, der får mig til at tænke du enten har fået lidt for meget kaffe fra den stærke kande, eller seriøst har behov for at revurdere hvordan du prioritere din tid og energi... Men fantastik morsomt og velskrevet er det. Det må man give dig!

    SvarSlet
  3. Og nu er Kate Moss skyld i Colombias elendighed...

    http://www.alertnet.org/db/blogs/1265/2006/10/3-150949-1.htm

    SvarSlet