torsdag, oktober 05, 2006

...27

Det er min fødselsdag. Det er det hvert år den femte oktober, som regel en frisk efterårsdag som denne, og egentlig på mange måder meget ens fra gang til gang. En behagelig og højt værdsat følelse af at være verdens centrum, som kun de seneste par år er blevet lidt blandet op med et prik af nervøsitet over den støtte skriden fremad mod de 30...og alt det, der kommer efter, og som er gammelt at man slet ikek tør tænke på det.

I dag tegner dog godt: Endnu er der ikke så meget som et lille traume omkring den aldersmæssige situation på vej. Men klokken er heller ikke mere end halv fire...

Og det, manglen på traume, sætter mig (igen) i en situation, hvor jeg er bagud for ræset: For det er så moderne (Har jeg set i URBAN) at skrive blogs, hvor fødselsdage giver anledning til lange Bridget Jones-agtige overvejelser om det at fylde år: Hvor er jeg, er det godt nok, hvem er jeg, er jeg god nok, hvem havde jeg håbet på at være og hvor er mine øreringe?

Jeg kan bare ikke være med dér lige nu. Min fødselsdag har i dag endnu ikke givet anledning til ret meget andet end gode fornemmelser og mæthed. Ingen eksistensiel krise (klarede jeg søndag), ingen panik før lukketid mht. mand og børn (Føler jeg ikke er helt berettiget endnu), ingen desperation over karriere eller mangel på samme (Har jeg dagligt, så intet ny der).

Dette er, hvad der er sket so far:

I morges vågnede jeg op i Nikolais arme - og begyndte ret hurtigt at rumstere voldsomt, så han skulle vågne og opdage, at det var NU der skulle varmes kakao og rosinboller.

Nok havde jeg selv købt ind til fødselsdagsmorgenmad af den gamle skole (Vi har ikke tid til brunch her i huset), men fand'me om jeg ville lave det selv også.

Nikolai tog et hint, og der var både kakao og gaver - "Pingvinmarchen"-dvd (Don't ask) og biletter til fantastiske Keanes koncert i november i KB Hallen.

Derefter er dagen gået med at gå til lægen, sende arbejds-emails, se nogle tv-programmer igennem for min chef (Hav ondt af mig nu, chancen forsvinder i næste sætning) - og spise lækreste frokost med Mor og Thomas på Sticks 'n' Sushis nye restaurant i Hellerup.

Jeg har fået et par lykønskninger og et par gaver mere, som jeg er blevet rigtigt glad for. Og i aften skal vi spise på en god restaurant. Og måske se en film. Jeg forudser ikke, at jeg får nogle selverkendelses-indsigter af dén grund. Og hvis jeg gør, så for Guds skyld ikke midt i maden!

Så: Ingen krise eller kloge overvejelser i sigte umiddelbart. Meget utrendy blog, vi kører her. Jeg må simpelthen bare håbe, at I vil bære over med et ganske tilfredst fødselsdagsbarn...

kærligst, m

3 kommentarer:

  1. Utrendy blog? du er den mest trendsættende blogger jeg har mødt, dit design er nyskabende og et nødvendigt hul i en tid hvor blog er at sammenligne med kedelig gamle bindingsværkshuset. din blog er et højhus, med ekspreselevatorer...
    (jo, jeg synes bindingsværkshuset er kedelige, ligegyldige og jeg elsker højhuse)

    Tillykke, det er godt du ligner en på 24 år. tænk sidst jeg var i byen blev jeg beskyldt af en noget ældre kvinde for at være minimum 32 år! hvilken frækhed!

    Peace!

    SvarSlet
  2. Hej Marie,
    Hurtig fødselsdag-hilsen fra en kapitalist i den tredje verden, til en top-kosmopolitansk og totalt happening blogger med hjerne-keyboard forbindelsen skruet overraskende godt sammen! Håber du havde en fantastisk fødselsdag i selskab med nogle af de mennesker der holder mest af dig. (jeg siger nogle, da jeg ved jeg desværre ikke var der!)

    Sudanesiske knus og værk, Peter

    SvarSlet