...her endnu om 2 år

I går aftes spiste jeg ude med David, Nikolai og min kære ven, Andreas Kiaby. Han rejser til Oslo. I to år. Han er kommet ind på et særligt fancy studie om menneskerettigheder, for det med negere og tortur er de åbenbart helt vilde til Norge. Så det skal han være kandidat i - Human Rights på norsk. Han bliver dimmiteret med tommelskruer og tophue.

I al flad er han meget stolt og glad. Det er jeg også, eller rettere, jeg er meget stolt, men mindre glad. Jeg gør mit yderste for at glæde mig på hans vejne, men det er svært, når man nu er så bitter på egne. For der er langt til Norge, så langt og koldt. Og to år! Der kan jo være sket hvad som helst. Og det var netop temaet for vores snak henover over det soilde indtag af tortellini og uidentificerede marinerede grøntsager: Hvad er der sket om to år, når Andreas kommer hjem?

Det var fremragende at være så kloge og sjove, som vi selv mente, vi var, som de eneste gæster i restauranten mellem forgyldte paneler og billige kopier af Mona Lisa, mens sommeraftenen faldt på og små goths legede med rollespilsvåben fra Netto på Gammeltorv nede foran vinduerne.

Vi stillede sprøgsmål til panelet. Nogle blev besvaret, andre fik lov at flagre i aftenluften. Vi var CEPOS, Nostradamus og Vice Magazine i ét. Vi var tequila-sunrise-sippende krystalkugler. Vi var fremtidens tåger. Og David fik mavepine af at spise for meget pasta.

Her følger nogle af vores ? på en torsdag aften lige før fremtiden:

Vil der være en stigning af ekstrem højrenationalisme blandt unge?

Vil punken være død?

Vil punkerne opdage det?

Vil goth'erne opdage det?

Vil David have startet en militær gren af ét eller andet?

Vil Paris Hilton have optrådt med London Philharmonics?

Vil vi have "Basserne - the movie" i rækken af tegneseriefilmatiseringer?

Vil endnu en Kennedy være død i et freak boat accident, eventuelt med Paris Hilton med i skuden?

Vil der komme mere bushmeat i fastfood?

Vil Mary og Frede stadig være sammen?

Vil Prins Joachim været blevet Northlander-guide?

Vil Nordea endelig have opgivet deres cover og skiftet til deres virkelige navn, Judea?

Vil vi se mere til lille Hiawata?

Vil nogen have startet en militær gren af Vero Moda?

Vil Angelina Joile have starred i en action-filmatisering af Moder Theresa liv?

Vil DSB køre til tiden?*

På vej hjem skete der allerede noget, som understregede, at you never can tell. På Rådhuspladsen spottede David ingen ringere end Tommy Kenter iført højrød sommerteint og askegrå habit. Det var der sådan set ikke noget mærkeligt i. Utryghedsmomentet bestod i, at han havde sin joviale arm slynget om livet på en brintoverilte-babe i Stripper Simone-klassen, bare 15 år yngre - også end ham selv.

Det havde vi alligevel ikke troet om Tommy! Vi havde satset på noget, der hed Bente, der kørte på enten 25. år eller 2. ægteskab, og som kunne lave en gedigen sovs og knappe op for Den Med Tyren, men som dog heller ikke veg tilbage for et chiffonærme til premiere på "Lotto".

I stedet får vi en str. 34 Tiina med snehvid permamanke, absolut strammeste denim, og en mås som et araberføl, der går på sin græsmark og overvejer en karriere i pornoindustrien. En pige, som tegner sine øjenbryn på et sted oppe ved hårgrænsen hver morgen. Og som ikke viger tilbage for at købe Pamela Andersons aflagte bundløse fra bryllupsnatten over E-bay.

De gik i Dagmar og så "Garfield 2."

Det ved vi, fordi vi stalkede dem.

Det er ikke, at vi var forargede - vi jublede faktisk lidt i skrækblandet fryd - men det var mere trygheden, der fik nogle skår. Men sådan er det jo, når man har med fremtiden at gøre. Tillykke, Tommy - må I have en fremtid der rækker udover den dag, du præsenterer hende for Klaus Pagh.

Men tilbage til fremtiden: Jeg bliver glad, hvis mine usynlige venner herinde poster deres eventuelle Q/A's lissom vores i comments. Hvor er I om 2 år?

- m

*Nej