...træt af hjerter og Amor og røde balloner

Normalt skal man aldrig sige aldrig. Men jeg vil ALDRIG fejre Valentins Dag. Mage til kommerciel lorteidé og kvalmende sødsuppe fra den værste del af den Amerikanske kulturs mest sovsede hylder skal man lede længe efter.

Det har sikkert været en sød tanke engang. Da man kurtiserede hinanden i fordums tid, eller i 50'erne, hvor alt bare var lidt mere kitchet i forvejen, og kærlighed med bobbet hår og anderumpe over en milkshake med to sugerør i var realitet og ikke kliché. Da det mets handlede om at sende et hjerteformet brev. Der var sikkert mere uskyld i projektet den gang. Måske. Jeg tiltror det ikke ret meget godt.

Men på det tidspunkt, hvor vi fik Valentinsdagen sendt herover for at se om den passede, dvs. ca. 5 år siden, så var skidtet i al fald nået så langt i den kommercielle evolution, at den sidste rest af oprigtighed var fuldommen kvalt under silkepuder, kroferier, chokolade og hjerteformet alting, fra Ford Kia til imtimvibratorer. Og vi købte den - sgu'. Det ses nu, i dag, overalt. Og jeg får kvalme.

Hvorfor er vi bidt så heftigt på den? Én ting er alle kræmmerne, som jeg sagtens fatter. Det er jo dem, der har hevet skidtet hertil i første omgang for mersalg af hjerteformede puder og røde roser i februar.

Men de, som burde være kritiske eller i det mindste ligeglade, med sådan et markedsstunt - hvorfor er de det ikke? Hvorfor æder de lort og spytter det ud igen med silkebånd på, så det står stærkere og flottere til de næste, der kommer forbi og kan lokkes? Altså, hvorfor hænger der hjerteballoner og røde sløjfer i alle medier, skriflige som elektroniske, i dag?

Og hvorfor, spørger jeg mest af alt, HVORFOR gider vi som enkeltpersoner, elskere, kærester, ægtefolk, bejlere og så videre, OVERHOVEDET bruge to minutter på det skidt? Hvorfor køber vi totalt ind på idéen om at markere vores kærlighed kollektivt på en os fuldstændigt uvedkommende dag i februar, ved at købe alt muligt rødt og pink lort og lade os diktere af en reklamekampagne omkring, hvordan og hvornår man skal være romantisk anlagt?
HVORFOR GØR VI ALTID, HVAD DER BLIVER SAGT?!!?!?!

Jeg kan blive så træt.

I kan køre en million Halloweener af for min skyld, og også Thanksgiving hvis I vil, og tag da også at fejre Fourth of July, eller hvad med Superbowl Sunday og slaget ved Gettysburg. Og få da også lige Stars And Stripes op af hænge i flagstangen, og hvis I også lærer den amerikanske nationalsang uden ad til Sankt Hans, så er jeg decideret imponeret, for ved I hvor få amerikanere, der kan den?

Det er FINT - i forhold til kærlighedsmarkedet i dag.

Det er det med at kærligheden er ingrediens, der er det ækle. Kærlighed skal man ikke lave en nationaldag for. Det er individuelt. Og man skal ikke sælge det i forpakkede æsker. Det er en magisk ting. Og jeg har aldrig oplevet så lidt magi, som i den Valentinstradition, Danmark nu har taget til sig. Den er flad, hysterisk og udspekuleret med hænderne langt nede i pengepungene på forbrugerne, og INTET andet som drivkraft.

Jeg fatter simpelthen ikke, at nogen vil være med. Og jeg ville ønske, at alle lod være. Vil I ikke nok lade være næste år?