søndag, februar 25, 2007

...bare så sjov med Google

I dag fik jeg en mail fra en venlig mand, som hed Ronnie. Han havde læst en artikel, jeg hvade skrevet for iBYEN, om et mærkelig festkoncept, som ingen rigtig helt ved om er virkeligt, men som måske er et verdensomspændende fænomen for smarte unge lige nu.

Det handler om, at de hippeste unge samler sig i "kliker", der dyrker specielle overgearede looks, musik, sig selv, etc. Det er der så lavet en klub over på Stengade, og det var jeg ude at dække. Jeg blev ikke meget klogere, men fik da i hvertfald talt med nattelivets (og alt andet for tidens) über-happening dunkle dronning, Anika Lori, som var enormt træt og sagde nogle helt normale ting som "Jeg håber, at det bliver nogle gode fester", hvilket jeg, den lynskarpe jounalist, sultent citerede i min artikel.

Det var sådan en artikel. Men den havde ham her Ronnie læst, og han synes, at det var udemærket, og ville gerne have mig til at lave en reportage fra HANS klikefest, som rejser fra KBH til Stockholm 31. marts.

Da jeg læste mailen, følte jeg mit hjerte svulme af hipness - et sted derude i landet sad der seje folk, som læste de ting jeg skrev, syntes det var happening, så at jeg var på talefod med Anika Lori (Interviewfod, i al fald), og tænkte "Hende vil vi gerne have til at skrive om vores smarte fest". Det gik rigtig fint for egoet ... lige indtil jeg læste sidste linje i mailen:

"..og så håber jeg ikke, at det kolliderer med et stort rollespilsarrangement i Rold Skov eller på Galgebakken!"

Lyden af et oppusteligt ego, som punkteres med et syvtommerssøm, fyldte rummet. Marie - nattelivets guru - smelter bort, og frem træder Marie - orkernes skræk. Damn you, Google!

Google er som et autonomt, antagonistisk CV. Det viser alt hvad du har foretaget dig, som nogen har fundet værd at registrere, men som du ikke selv nødvendigvis selv er spor interesseret i kommer ud til en bredere offentlighed.

For Google lyver ikke. Google er pinligt ærlig omkring alle digitale signaturer, du har sat på nettet siden den første hotmail, du oprettede engang i midthalvfemserne.

Google husker alle de ligegyldige internetforaer, hvor du gennem tiden har oprettet en bruger for at skrive ét eneste indlæg om hvor åndssvage Konservativ Ungdom er, og hvor du aldrig siden er logget ind igen.

Google kender de obskure underskriftindsamlinger, hvor du i en svag stund har følt, at det ikke skadede noget at du satte dit navn under "Nej til teaternedskærringer i provinsen" eller "Flere penge til alle fattige i hele verden". Hver især ganske uskyldige sager - men tilsammen danner de billedet af en håbløst naiv idealist, som gladeligt skriver under på hvad som helst for ta købe aflad uden at behøve at rejse sig fra computeren.

Og Google ser alle de posts, artikler og ligegyldigheder du har skrevet om dine nørdede interesser af den ene eller den anden slags i debatforummets falske tryghed, hvor du luller dig ind i troen på, at det kun er ligesindede, der ser og hører dig. Det er det også - indtil nogen Googler dig.

Det havde ham her Ronnie gjort. Han havde fundet min mail over Google. Og når man sætter navnet "Marie Carsten Pedersen" ind i Googles søgefelt, så kommer der en HELVEDES, og jeg gentager HELVEDES, masse links op, som har noget med rollespil at gøre. Liveforum, Rollespillets forskningsforum, Magasinet Rollespilleren, Foreningen Loranias hjemmeside ... hvad hjælper det at forklare, at jeg aldrig har sagt "Vær Hilset", aldrig har ejet et latexsværd eller har kastet med "ISKRYSTALLER!"?

Jeg kan ikke løbe, jeg kan ikke gemme mig. Det er en plet på min hipness, der aldrig bliver vasket af.

Og når vi er igennem dem, så er der skønne perler i samlingen fra min tid som kampsportsaktiv - og aktiv på www.martialarts.dk , hvor jeg var i selskab med hvad jeg stadig mener må være et tværgående segment af Danmars mest umodne og ucharmerende mænd, og hvor vi blandt andet finder tråden: "Er fede kvinder attraktive?" og en hardcore dissning af mig som værende en she-male, på min Google-liste.

Så kommer vi til mine artikler om dansk jagtlitteratur stjerner (Svend Fleuron, anyone?), om tegneserier, om mere rollespil, en henvisning til min blog - men ikke til en sjov, lækker post, men til min ultra-jagtnørdede klapperhistorie ... og endelig, på side 3-4 stykker, et par FÅ artikler fra iBYEN og oestrogen, indtil vi når til et sidste stød, hvor en hollandsk pige disser endnu en af mine artikler - om rolle-fucking-spil.

Så hvad står tilbage, når fx. en sej redaktør Googler mig med henblik på at give mig The Gig of The Century? En fed, uattraktiv kampsportslebbe med jagtgevær, gummistøvler og en altoverskyggende interesse for rollespil. Det er det, de unge vil ha'....

Hvor ufedt er det ikke? Alle Googler alle, det sker hele tiden - og jeg har mine ubetinget værste sider udstillet i det forum. Jeg er et offer for teknologien, og jeg er forsvarsløs.

Jeg ved ikke hvad man gør. Kan man købe sig til bedre Googling? Kan man banne sig selv fra Google, lidt som i "Nej Tak til Reklamer" ? "Ingen Googling her" ?

Måske synes I, jeg overdriver. Men tro mig, det er frustrerende. Hvis I aldrig har prøvet at Google jer selv, så giv det et forsøg. Og se så, om resultatet er noget, I føler at I kan være stolte af at have som jeres venindebogsblad i verdens største personregister.

Jeg vil vædde på, at I også føler jer som endimensionelle papirmænd med syge fokuseringer efter en tur i søgemaskinen.

10 kommentarer:

  1. Du er, hvad du er .(Også du magnus).Væn dig til det.Alting kommer for en dag.Hvor slemt er det egentlig, det du har gjort?
    Og hvor pinligt er det, at det er din mor, der skriver denne comment?

    SvarSlet
  2. Man er kun så hip, som man selv føler sig.

    Jeg google'de lige mig selv, og ud af 18 hits kunne de 13 i større eller mindre grad relateres til Star Wars.

    Til trods for det føler jeg mig nogenlunde hip. Og det bure du også gøre! Det er jo de færreste, som har skrevet en bog om Peter Madsen. (Tak, Google! :P)

    Og det er lidt pinligt for dig, at dinmor kommenterer hendes blog, men til gengæld har du tilsyneladende en temmelig hip mor! :)

    SvarSlet
  3. Marie som nattelivets nye hot eller not dronning synes jeg du bare skal diktere at rollespil er okay... og husk lige at promovere den "kommende" fest for en afdød seng og måske en ph-lampe(tm).

    altså jeg ved jo godt hvad jeg er og jeg vil være det om jeg hed Ib eller Lilla:-D

    SvarSlet
  4. Skønt det gør én en kende paranoid, var det i hvert fald skæg læsning!

    SvarSlet
  5. Tak , kendte og fremmede mennesker, og mødre (ikke pinligt, da!), for jeres medfølende og dog "tag-dig-sammen-kvinde"-kommentarer.

    I har ret - jeg vælger at kæmpe med åben pande i Google åsyn (whatever) fra nu af. I am what I am.

    Star Wars-ratioen er dog ret imponerende hos hr. Thomas Borgstrup :D

    SvarSlet
  6. hallo! google mig!! jeg vil også være en fed lesbisk thingie-me-jig!!

    og alias er en ting! Sande navne er mere ægte!

    som Pumitz!

    SvarSlet
  7. Pumitz googlede sig selv under billeder....
    kun et dukkede op.

    af Frodo der kigger uforstående på et sværd.. eddermanme pinligt!

    Pumitz

    SvarSlet
  8. WHAT? er du ærgelig over at han gjorde sig den ulejlighed at google dig, fordi han syntes, du havde skrevet en cool artikel? Og derfor ville vide om det var et lucky one-shot eller om alle dine artikler var ligeså fede før han bad dig om at skrive en artikel mere?
    Jeg er forholdsvis sikker på at det der guhgøl er kommet for at blive så der er kun eet at gøre: Opret en masse fiktive IDs til at skrive favorable ting om dig!!!
    JJ

    SvarSlet
  9. hahaha!!

    Det er alt for længe siden jeg har læst din blog - du er jo immervæk stadig helt fantastisk!

    Jeg prøvede at google mig, og jeg tror min konklussion er, at det er mest de kommentarer man ligger på andres blogs, samt deres referencer til ens tåbeligheder.

    Savner dig marie, og glæder mig til kaffe i "S" i April - se nu har jeg inviteret mig selv!

    kram

    SvarSlet