søndag, december 10, 2006

...lidt doven

Ja, det tager sin tid i øjeblikket, at få sat sig til tasterne. Heldigvis vil jeg mene, at det kan ses som et tegn på, at jeg har en slags liv.

Fyldt af julefester, galleriåbninger, restaurantbesøg og morsomme sociale sammenkomster. Ret meget som 24 afsnit af 'Sex and the City', bare med knap så dyrt tøj og meget smukkere mænd.

Det er sådan, det er.

...lidt.

Eller, det er faktisk kun sådan fra kl. 22-24 hver aften, og så er det inde i fjensynet. Der sender de nemlig 'SATC'-julekalender - 4 afsnit pr. aften - på TV3 hele december, og lige dér er det ret meget som et afsnit af 'Sex and the City'.

Ellers er det mere som et afsnit af 'Julegaveindkøb, jobsøgning og the City'. Kender i den? Den handler om en pige i 20'erne, og hendes forsøg på at nå det hele her i tilværelsen og forhåbentlig have det sjovt, mens hun prøver. Den er knap så glamourøs som SATC, men den har mere held i kærlighed. Det er lidt en mix af 'Young Ones' og 'The Devil Wears Prada'. Med en snert af 'Before Sunrise'.

Jeg kan faktisk godt lide den. Hovedpersonen er lidt utroværdig i persontegningen, men der er en god dialog og nogle meget overraskende drejninger af plottet. Og så er bipersonerne skønne - her er to af dem, kæresten og fætteren:

Jeg kan lave en lille præsentation af persongalleriet en dag, men nu skal jeg lige ind og se et afsnit mere. Det er det, hvor hovedpersonen har tømmermænd mens hun hænger vasketøj op, bærer aviser ned, og spiser de chokolader, hun fik i pakkekalender i morges. Det er en knaldfed episode.

1 kommentar:

  1. Det afsnit er helt klart også mit yndlingsafsnit! Meget undervurderet, synes jeg :)

    SvarSlet