fredag, december 29, 2006

...frustreret

Åh, er så træt og tung i hovedet i dag. Burde have redigeret guideartikel om gåture, som tog magten fra mig i går og muterede til tre tætskrevne sider om grimme villaveje på Amager, byplanlægning gennem tiderne, Absalon til hest og Carlsbergs elefanter.

Det resulterede i, at jeg blev vækket (Fair nok, klokken 12.00, men jeg var også først i seng klokken fem i morges) af redaktøren fra iBYEN.dk, som sagde, at det altså var nede på Politikens Forlag, de udgav Turen Går Til...

Vi havde en lang og ret usammenhængende snak mens jeg vågnede, bla. om den artikel, jeg har på sitet i dag: http://ibyen.dk/restauranter/article218603.ece
Den handler om at restauranterne tørrer os til nytår, og at vi labber det i os. Og hvorfor. Læs eventuelt selv.

Om gåturene, så var det dagens opgave at skære ned på fedtet, som redaktøren sagde, i bedste nytårsfortsæt-stil. Men Magistrenes Arbejdsløshedskasse ville det anderledes. I postkassen lå der et lille brev, hvor de beder om informationer om hvorfor jeg sagde mit job op (Det har jeg givet dem), og hvorfor jeg var fraværende fra arbejde i hele november (Jeg arbejdede der ikke), og om jeg i det hele taget gider at arbejde (Ja).

Jeg vil så nødig gøre noget galt med den slags ting, så jeg kimer dem altid ned, hvergang de sender mig noget, så jeg kan læse det hele højt for en medarbejder derinde, der derefter kan svare noget i retning af "Ja, du kan læse indad. Send det nu tilbage til os igen." (Deres slogan er "A-kassen for højtuddannede").

Jeg ringede og fik denen gang fat i en sindig jyde, som roligt forklarede mig alt det, jeg allerede godt vidste om, at jeg ikke må skrive freelance medmindre nogen beder mig om det og lover mig penge, og at jeg har tre ugers karantæne fra dagpengene, fordi jeg sev sagde op. Og så tilføjede han lidt nyt omkring HVOR mange detaljer de skal bruge for at være tilstrækkeligt overbeviste om, at jeg faktisk vil have et arbejde og ikke bare elsker at have en minimal indkomst og leve på velfærdssamfundets regning.

Forstå mig ret: Jeg er saligt glad for, at jeg har mulighed for at få arbejdsløshedsstøtte, og de gode folk hos MA-kassen er generelt venlige når man panikker over de besynderlige regler, og er der en ting det ikke er, så er det deres skyld, at det er sådan.

Men får simpelthen allergi af mistænkeliggørelsen. Af at blive indirekte udskreget som nasser. Der er noget helt, helt i vejen med det banner, der vejer over arbejdsløshedsydelsens principper. Jeg laver kraftedeme ikke andet end at søge og kvalificere mig og hente erfaring så jeg kan få et job, og så må jeg ikke engang opsøge en redaktion med et tilbud om at skrive en artikel, for så er det selvstændig virksomhed, og det støtter Staten ikke.

Staten støtter kun visse former for initiativ. De typer, hvor du står med hatten i hånden: Jobsøgning, jobs med supplerende dagpenge, jobtræning - initiativer, som alle hensætter dig i tiggerens rolle, hvor alle beslutninger vedrørende din videre skæbne er overladt til andre. Selvstændig virksomhed, som er et initiativ hvor med et andet fortegn, hvor du har magt til at ændre din stilling - den går ikke. Det er mistænkeligt. Så enten er du tigger og affinder dig med det, eller også er du en snyder.

Jeg ved, at det er, som det er, fordi der er snydere, som ville udnytte muligheden for en ekstra indkomst. Men det kan sagtens lade sig gøre at skabe et smidigere system, hvor det er decideret snyd, og ikke initiativ, der bliver straffet. Alle de konsulenter, jeg har talt med hos MA-kassen siger, at reglerne er forældede og ikke passer til den verden, vi lever i nu, med de moderne arbejdsformer og -forhold. Men der er ikke politisk vilje eller ressourcer til at lave en gennemgribende ændring, blandt andet pga. EU-regler for støtte-området, som blokerer for en dansk reform.

Det er så ultra frustrerende. Men mine Politiken-jobs, plus hvad jeg ellers har, har heldigvis en form, jeg kan få lov at arbejde i: De giver mig opgaven, så det er okay. Men skulle jeg have lyst til at skrive for nye steder, må jeg ikke selv henvende mig med et artikelforslag. Det er selvstændig virksomhed, og det er fy-fy. Meget elegant ordning.

Brok, brok. Der er jo desværre ikke andet at sige, end at det er et dumt system, og at jeg bare må se at finde noget fast, eller få nok freelance, til at jeg kan råbe "Røv" og smutte. Det gør mig i al fald drøn-motiveret til at søge job. Og det er måske også meningen med det.

Se nu: Havde det ikke været for brevet fra MA-kassen, så havde jeg skrevet en munter og fiffig lille tekst om hvad jeg lavede indtil klokken 05.00 i morges, og den havde involveret smukke mennesker, grimme toiletter, to guldøl for éns pris og et usædvanligt kvalifiveret og interessant svar på spørgsmålet: "Hvad betyder fortællingen for samfundet?".

I stedet fik I regelrytteri og raserianfald. - Endnu en grund til, at jeg skal have et arbejde i det nye år. For så sender MA-kassen mig kun breve om, hvor meget de værdsætter at jeg har job.

Kryds fingre.

3 kommentarer:

  1. Ha - du har en a-kasse! Så er du ældre end mig.

    SvarSlet
  2. Jeg hunb er ældre men SLET ikke så kærestekedelig som dig! :-P
    Jeg håber du kommer ud på den anden side uden frustrationer og et stort smil!

    ellers kan Nikolai jo bare banke din fagforening

    SvarSlet
  3. Kære M.

    Godt spottet mht. at man skal fastholdes i tiggerrollen - man kan vel noget konspirationsteoretisk sige, at en samfund, der baserer sin legitimitet på at kunne støtte de fattigste, helst ikke vil af med deres pt. bedste branding-strategi.

    DANMARK
    - skaffer arbejde* til humanister

    (*i kommunenen, that is; hvis du er heldig, ender du i Farum - der får man god vin, når man fylder 50).

    Så herfra skal der lyde et gævt "Keep on Truckin' Honey" og lad aldrig A-kassen for Højtuddannede spænde dine ben.

    SvarSlet