onsdag, januar 10, 2007

...bagud

Det går lidt sløjt med at opdatere, det indrømmer jeg. Og jeg kan jo ikke bare blive ved at poste billeder af David og Thomas som cover-up. Årsangen er, som før, at iBYEN.dk giver mig lidt at lave, og det er jo lykkeligt. Men penge er ikke alt - mine eneste (og de imaginære) venner på nettet skal også have deres, ellers forlader I mig jo bare. Og så står jeg der som en anden Tom Cruise i "Cocktail" og har ofret alt det, der betyder noget - venskab, kærlighed, ærlighed - for en hæsblæsende, men hjerteløs karriere i jetsettets slipstrøm.

Endda uden at have en karriere endnu, eller ane hvor slipstrømmen løber. I nærheden af Golfstrømmen, måske?

Der skulle vi nødigt ende - jeg mener, se Tom Cruise i dag! Eller rettere, se Kejser Xenus inkarnation på planeten Jorden. Udsendt for at befrugte høje jordkvinder så the Xenu Livestock, på Jordsprog kendt som Scientology*, kan forbedres vertikalt, og for med egne hænder at bekæmpe den snigende trussel fra polstrede siddemøbler.

I gotta do the right thing. Så nu tager jeg mig sammen og giver jer de slibrige detaljer, jeg ikke skrev i den sauna-guide, jeg i denne uge flikkede sammen til iBYEN - læs den fredag i avis og på net.

Idéen bag denne guide kom fra redaktions samlede braintrust, og gik lissom ud på, at der er alt det her wellness-hype for tiden, hvor ethvert provinsmessecenter med respekt for sig selv har fået installeret finsk saunatønde i kælderen, og hvor den ene spa efter den anden skyder op i byens baghuse og tilbyder frokostpause-mudderindpakning og aromaterapi, som ingen rigtig aner hvad kan på bundlinjen.

Det kan man så plages lidt af det hysteriske i, men egentlig er alt det damp og gus jo ganske rart. Meget, endda, og det kommer vi til. Det nederen ved den her bølge i mine øjne at den let bliver så ultra selvfed og introvert. Det er "Alle har ret til et godt køkken" om igen. Det er "Fordi jeg fortjener det". Det er mig, mig, mig, og en behandler, som skriver under på, at det er okay ikke at tænke på andet end mig selv og mit udseende. Ikke bare i badeværelset derhjemme før festen, men flere gange om ugen, i frokostpausen, i weekenden og når penge og tid skal prioriteres.

Så er det sat på spidsen. Jeg ved ikke, om jeg mener det 100%, for der er større svøber i denne verden end zoneterapi og boblebad. Men sådan lidt socio-kulturkritisk set, så er det lidt kvalmt. Og det var lissom den selforkælelses-kvalme, artiklen skulle gå imod - for sauna var engang noget tough shit. Noget fra Finland. Noget med pisk og is. Noget der gjorde nas og var for de hårde drenge.
Det måtte der da være nogle reminicenser af rundt omkring, mente de gode folk på iBYEN- om jeg kunne lave en guide til hardcore-wellness, men uden wellness, tak?

Jeg ledte lidt, og fandt frem til et par steder, hvor man havde haft badstuer og sauna og den slags før wellness-bølgen rullede ind. Og nåede derfor ud til Christiania, hvor de har et badehus, som fungerer som badeværelse for de Chistianitter, der ikke har vand i huset, skurvognen, pyramiden, eller hvordan de nu har indrettet sig.

Her mødte jeg Frank, en af den slags Christianitter, hvor der står "selvbygger" og bare genrelt selvstændigt printet hele vejen over den brede, solide pande. En helt igennem troværdig og gedigen gut, der bad mig slå mig ned ved det vakkelvorne bord i det lille opsyns-aflukke, og tog sig god tid til at fortælle om Badehuset, mens et meget lille og søvnigt eksemplar af racen Christiania-hund slumrede ved ilden fra en enorm brændeovn.

Frank berettede om, hvordan de havde "lidt et integrationsprojekt herude", i og med at de havde en del udefrakommende muslimske bad-brugere, og en af dem en dag havde taget konen med. "Det er jo ellers ikke noget man gør i muslimsk kultur", sagde Frank - og det må man give ham ret i. Christianias Badehus er nemlig et fællesbad, i bedste frigjorte stil, hvor ung, gammel, mand og kvinde tuller splitternøgne rundt mellem fliserne.

Frank var dog ikke meget for, at jeg skrev så vidt og bredt om stedet - de havde nemlig haft en del problemer efter en artikel i det erotiske magasin Cupido, som lancerede Badehuset som den nye, fede hippie-saunaklub.
En lind strøm af sexturister drog herefter til Staden for at få en kigger, hvilket virkede ret så intimiderende for de kvindelige Christianitter - ikke mindst teenagepigerne var skræmt fra vid og sans.
"Så snart de får hår på frikadellen, bliver de noget så følsomme", sukkede Frank faderligt, men lidt træt. I den tid havde han noget af et job med at kyle liderlige herrer med store øjne ud af saunaen. "Det er altså et badeværelse, det her - det er ikke en sexklub", understregede han, og derfor var han lidt forbeholden overfor min artikel.

Jeg var ret tæt på at opgive tanken om at tage stedet med i guiden, da jeg nødig ville træde Frank over tæerne. Ikke mindst efter han havde beskrevet, hvordan uterlige mænd blev hevet ud ved Kong Frederik og efterladt i kulden med tøjet i armene, hvis de ikke fattede beskeden om gensidig respekt.
Nu er jeg jo ganske vist ikke selv udstyret således royalt fra naturens hånd, men jeg er sikker på, at der var andre måder at få nogen på hovedet, hvis ikke man respekterede hvor grænserne gik heromkring.

Men så kom der et forslag på bordet. "Du kan jo tage et bad. Jeg kan jo ikke forhindre dig i at skrive om din egen oplevelse", lød det. Det var lidt af en catch. Nøgenbadning med fremmede blomsterbørn på en januardag har aldrig ligget på min to-do list.
Men på den anden side havde jeg selv siddet i en halv time og erklæret mig enig i parolerne om, hvordan vi alle var nøgne under tøjet og at kroppen var en ærlig sag, for at hente goodwill. Nu måtte jeg lissom sætte lidt handling bag ordene - og det var tydeligvis den eneste måde, jeg kunne få lov Franks velsignelse til at skrive om stedet.

Så jeg sagde ja tak til et bad på husets regning.

Nu kom udfordringen. Nøgenhed og bad som sådan er jo ikke en decideret ulogisk kombination. De fleste af os gør det hver dag. Det er sådan set bare at tage tøjet af, traske hen til en bruser, tænde den og se hvad der sker.

Nøgenhed i sig selv gav mig heller ikke de store kvaler. Det fungede faktisk dybest set for mig at vide, at de få andre gæster i badet den eftermiddag, alle var der med afvaskning for øje, og der var også en vis frihed i visheden om, at kroppe jo bare er noget, vi alle har, sagt med peacetegn og pandebånd all over.

Problemet var attituden. Og de andre. Jeg stod i al min nøgenhed, let sammensunken med mit lånte håndklæde med forvaskede stedmoderblomster-mønster og et lille institutionsæggebæger med velgørende mudder, og prøvede desperat at ligne én, som bare tog fællesbad i en hjemmelavet badeanstalt hver dag.

Som slet ikke studsede over, at en lavstammet mand med Ukrainer-fuldskæg over hele kroppen stod og nød den varme bruser med fuld tryk på dyserne.

Som altid befandt sig helt naturligt ved at vende sin bare røv til verden, når hun påførte sig muddermaske ved et spejl, som sad på den modsatte side af en alt for bred vaskekumme.

Som ikke lod sig mærke med, at Christiania-brusere ikke ligefrem opfører sig som et standart byfornyelses-armatur med blandingsbatteri, men har deres egen personlighed og er meget begejsterede for at give variationer i bruseoplevelsen. Især indenfor områderne temperatur og vandmængde.

Og som overhovedet ikke på nogen måde mistede fatningen et øjeblik, når hun åbnede døren ind til saunaen, og nærmest trådte på to slippernøgne, unge kvinder, der lå på gulvet i saunaheden, den ene fladt på ryggen, den anden over hende mens hun med sin krop pressede gulvliggerens ene ben bagud over dennes hovede.

"Don't miss a beat", tænkte jeg, "Uanset hvad der foregår, så er det deres fristad - streg under "fri" - og du er gæst". Min indre damagecontrol tog over, og registrede ret hurtigt, at der faktisk ikke var gang i noget direkte erotisk der på gulvet. De var noget udstrækningsterapi, de havde gang i, og som sådan ganske uskyldigt. Men for himlens skyld - der var simpelthen skræv over det hele! Heldigt, at hele mit ansigt var dækket af sortbrunt mudder, som skjulte både nervøse trækninger og glohed rødmen.

Jeg kantede mig langs væggen så høfligt som muligt, og fik placeret mig på den højst mulige bænk i saunaen. Hvilket på ene side bragte mig lidt på afstand af de strækkende kvinder, men på den anden side gjorde, at uanset hvilken vej, jeg drejede hovedet, havde jeg et fremragende udsyn over scenen. "Ikke stirre, ikke stirre, men heller ikke se ud som om, du ikke stirrer" kørte det rundt i mit hovede, mens jeg forgæves prøvede at finde mig tilrette i mit glohede hjørne, mens muddermasken langsomt lavede Gobi-ørken på mit ansigt.

Lidt samtale ville måske bløde tingene op, tænkte jeg. Og dog: Selv en sandfærdig og ganske neutral konstatering som "Det er hedt, hva'?" klang bare automatisk af lesbisk trekant.
Min eneste option var at lade som om, at saunaens varme havde virket så øjeblikkeligt afslappende på mig, at jeg ikke kunne holde øjnene åbne, og bare måtte døse hen i total harmoni på min træbænk.

Jeg lagde nakken tilbage, lukkede ned og koncentrede mig om at trække vejret med normale sauna-lyde, uden at ånde så tungt, at det kunne mistænkes for at være stønnen. Lydene fra gulvet indikerede, at det var mægtigt rart med udstrækning, og jeg overvejde, hvor hurtigt man kunne tillade sig at forlade en sauna uden at det virkede amatørisk og/eller unaturligt.

Efter ca. 5 meget lidt afslappende minutter åbnede jeg øjnene igen, og så, at den Ukrainske hårmand var ankommet. Han havde tilsyneladende ikke de samme blufærdighedskvaler som jeg, og havde slået sig ned på den laveste bænk, praktisk talt med en fod på hver side af gulvkvindens hovede.

Jeg forlod saunaen, og sjældent har luften udenfor i et baderum virket så velgørende. Jeg tog et sidste brus, og forsøgte mig lidt med stedets gør-det-selv-zoneterapi: Et "bassin" med runde sten, som man kunne trampe lidt rundt i for at massere fodsålerne. En knap så rund sten gjorde ende på dén leg, og jeg humpede tilbage til mit tøj, overvældet af frisind - men også ganske opkvikket.

Efter at have skrevet det her, går det op for mig, at det måske lyder som om, at Christianias badehus er et væmmeligt sted. Det var det ikke. Det var faktisk rent, pænt, hyggeligt og en fed oplevelse hele vejen igennem. Det var kun min egen blufærdighed, som gav de mærkelige ringe i vandet. Og det var ret sjovt i sig selv. Det handler altsammen om, hvad du tager med ind. Og jeg havde helt sikkert noget nyt med ud. Noget meget bedre humør, som det første. Og rent hår.

Hvis I nogensinde er på de kanter, så kig forbi og spørg Frank, om i for 25 kroner må tage jer et bad. Det er sgu' sundt at få rusket lidt op i grænserne for, hvad man kan og ikke kan. Og at blive vasket.

Hvis det skal være lidt mere påklædt, men stadig vådt og varmt, så kan I gøre, som Nikolai og jeg gjorde i mandags, som afslutning på min sauna-odyssé: Tage i Frederiksberg Svømmehal og give 125 kr. for kurbad med dufte, bobler og saltvand, samt en 125 meter lang rutchebane, som jeg sad fast i. Det er virkelig også godt. Og der er ingen piger, der strækker ud nøgne i saunaen. For mig var det et plus.

Men på den anden side er der heller ingen små hunde, der sover ved brændeovnen, og der er heller ingen følelse af at være i den lidt eventyrlige paralelverden, som Christiania er på sine gode dage.

Der er fordele og ulemper ved alt. Men hop lidt mere i karret - det giver... glæde. Energi. Smil på læben. Ren hud. Jeg nægter at sige wellness.


*En anden dag vil jeg fortælle om de horder af Scientologer, som trækker sydpå ned af Vesterbrogade flere gange dagligt. Man kender dem på deres afvæbnende smil, højtaljede sorte bukser og billige blå skjorter. Som Irma-medarbejdere på Ferietabletter. Et facinerende fænomen.

4 kommentarer:

  1. AIII!! nu kan jeg ikke dyrke min nyeste, helt uprøvede last: varme-lava-stens-massage, uden at overveje om jeg faktisk gør det fordi det ser rart ud og bare må prøves eller fordi jeg er selvfed!! S´gu og pokker. :o) (Jeg bliver nødt til at læse ibyen, din reklamist!) JJ

    SvarSlet
  2. Just DO it, dammit! Det handler som sagt om, hvad man har med ind.

    I Frederiksberg Svømmehal havde jeg og Nikolai fx. 10 års fravær fra svømmehaller med ind, og det gjorde os desorienterede og ti-hi-fjollede nok til at hele spa-universet blev ét stort legeland for os, uagtet at der var folk, der tog dem slev og deres kroppe meget, meget, MEGET alvorligt.

    Fx. Bademesteren in charge of hælde is på saunaovn. Meget betroet hverv. Utroligt at en mand kan føle, at at har SÅ meget autoritet, når han står i Speedos, sandaler og T-shirt med "Frederiksberg Leg og Plask" på maven.

    Og Jytte, du behøver ikke investere i avis. Du kan se det hele på nettet, www.ibyen.dk

    SvarSlet
  3. ad! flere reklamer (håber, du får procenter) og jaja, "på nettet" men jeg skal jo stadig SELV læse den :DJJ

    SvarSlet
  4. Ih, nu véd jeg noget mere om det her wellness-dims.... har prøvet en hot-stone-massage og dét er slet ikke skidt, men ikke tilnærmelsesvis nok i nærheden af 7. himmel til at jeg gider prøve igen. Nu er du advaret....JJ

    SvarSlet