lørdag, december 23, 2006

...lige på vippen til jul

Sidder lillejuleaften og prøver at tage mig sammen til at strikke endnu en artikel sammen til Ibyen. Denne gang om nytår og om alle de restauratører, som prøver at tage røven på os med deres 'eksklusive fester', og den bliver sikkert rigtig god, når jeg lige har fået samlet brikkerne...også inden i hovedet.

I morgen tager jeg og David til Tibirke, hvor vi skal fejre julen med hele mors familie i et det fælles sommerhus, hvor der er mere eller mindre plads til os. Julefreden kommer med garanti ikke til at sænke sig, men der kan ske andet godt. Og min gavebevidsthed er lige blevet vækket i dag, så jeg glæder mig vanvittigt til både at få og at give.

Nikolai og jeg havde gaveoverrækning over en frokostplatte, såmænd, på restaurantskibet VIVA i dag, og det var ret vellykket. Den fantastiske mand har begavet mig med, udover superflotte smykker, ultrablødt luksus-hjemme-velour-dragt fra Tekinoktay og den famøse og meget sjældne Den store Pastabog, to cd'er med hans favoritmusik og favoritsoundtracks.

Det er fantastisk musik, men fordi han er den han er, er der en del af det der mindre muntert og mere over i det rørende/gribende/downright sørgelige. Hvis ikke det er hård, avanceret metal. Resultatet er, at jeg skiftevis sidder og småheadbanger for mig selv over computeren mens jeg danner ubevidste billeder af dæmoner i hjernens bagkamre, og skiftevis snøfter mig igennem sætningerne mens tårene falder tungt ned i tastaturet.

Så når/hvis I tænker på mig i julen, så er det et billede af pige med hævede øjne, ondt i nakken, og artikel-deadline tirsdag kl.12 - men i smart, snehvidt, silkeblødt joggingtøj deluxe og med en guldkæde om halsen og to store armbånd, der skramler mod tastaturet, fordi jeg nægter at tage dem af. Altså en slags Jennifer Lopez post-Ben-Affleck-breakup, som kan stave til andet end "I'm real".

Nå, der var ligesom én ting, jeg gerne ville sige med denne post, og det var: Rigtig glædelig jul, allesammen. Jeg har ikke et superlækkert julelink til et happy X-mas card online med mig, der vinker manisk, men jeg har det her link til en julesang, som Justin Timberlake har lavet i 2006, og som jeg synes understreger, at manden har humor. Scroll halvvejs ned på siden som der er linket til og afspil videoen under afsnittet "Justin Timberlake wants to give his dick in a box". Prøv det. Seriously.

http://thesuperficial.com/2006/12/17-week/

Kærligste hilsner

Marie

3 kommentarer:

  1. Du er så sat... Og glædelig jul - drop forbi og se sidste del af min adventskalender, hvis du bliver træt af at tude og hellere vil grine af nogen andre...

    SvarSlet
  2. glædelig jul - og Jennifer når dig ikke til sokkeholderne!
    JJ

    SvarSlet
  3. Tak y'all - og især til Jennie from the Block

    SvarSlet